broen fra sommer til efterår

Grænselandet
Sidder på bænken og lytter til brændingen i natten
vinden går fra sydøst til vest
river guldnede blade af birketræer,
slukker brændingens lokkesang
havens ældste fyrretræ kaster kogler efter mus
og håner efterårets kommende storme
jeg sidder i grænselandet
mit eget som årstidens
hvad er der at høste?
hvilken bro skal jeg gå over?
elverne på Højen har tændt deres lys
som de gør for det meste
men de sidder stille og afventende…
sommernattens dans har de gemt bort
tænker på Høstfuldmånens engle
hvad de hjælper mig med at lade visne
og hvad jeg skal høste når jeg begynder at gå
englene står klar til at hjælpe…
men er jeg klar til at gå… englene venter
jeg er i grænselandet nu
men der er langt til grænsen
og de 5 nye veje jeg skal vandre i efterårets storme
og jeg tænker på mødet med August
og hendes gave og amulet til rejsen
afsked…
(Hvad der skal “visne og høstes” samt “5 nye veje” se indlægget Høstfuldmåne – et ritual. “Gave og amulet” se indlægget Mødet med August og en gave)

mødet med August og en gave

Jeg går mod havehuset. det er længe siden jeg var der sidst. det er i august. døren er åben. jeg går ind. indenfor sider August på havebænken. hun hilser venligt og imødekommende. og jeg sætter mig også på bænken. vi sidder blot der. der er en sjælden ro herinde. det er som at komme hjem efter en lang og stormfuld rejse. vinstokken kigger os over skuldrene. og taler med. vi taler om fraværet og hjemkomsten. tiden går i stå. og nuet breder sig. aftenlyset fortryller sanserne og sjælen. i det fjerne høres høstmaskiner arbejde. og mursejlernes skrig oppe i deres univers. vi taler om sensommeren. vemoden i den. der rusker og river i en. vågn op, vær her, vælg nuet. vi taler om det er muligt at skrive om sommerens sidste tid. jeg lover August at prøve. og jeg lover at komme igen. snart. inden hun må rejse væk. som jeg selv har været bortrejst længe. August giver mig sin vibrerende energifrekvens og evnen til at se min sandhed klart med som gave og amulet på min skriverejse. og jeg forlader havehuset sammen med aftensolens sidste stråler. opladet af god energi ≈

 

høstfuldmåne (et ritual)

 Det var i høstens tid
fuldmånen glødede
Hun gik til Højen
hvor Elverfolket havde tændt lys
Hun kom i sorg
over virkelighedsflugt,
tynget af familiebånd,
rippet af energityve
og angsten og depressionen
fulgte Hende som livløse skygger
Elverne bad Måneenglene om hjælp
5 engle kom, tog (visne) og gav (høste)
virkelighedsflugt blev til at leve i nuet
familiebånd blev til spirituel viden
energityve blev til havets healing
og de livløse skygger angst og depression
blev til selvomsorg og kærlighed
5 nye veje førte Hende nedad Højen
hvor det kommende efterår
ventede i mørket
det var i høstens tid
det var fuldmåne
(Og sådan er det, Tak!)

endelig hensigtserklæring

image

På mit efterårs indre kurs ser jeg efter tegn. breder mit vingefang ud over tabte fortællinger. høstengle bringer årstidsenergi. jeg leder efter stregens udtryk. vil genhuske skriveglæden. vil lade ord kanalisere de indre indsigter. føler naturens eftertænksomhed på min vej hjem. jeg giver slip nu og skriver… ♥